En fælles oplevelse
Kanoture på Limfjorden er en naturoplevelse, som man oplever sammen som en familie. Limfjorden byder på mange forskellige typer kanoture; hvad enten det blot drejer sig om få timer eller om hel uges ferie i kano og på cykel. Kilen, Storå og Vandkraftsøen byder alle på storslåede muligheder for at opleve naturen på nærmeste hold.
Booking af kanotur på Kilen
Dalhus Kanoudlejning tilbyder leje af kanoer på Kilen. De råder på nuværende tidspunkt over fire store kanoer med plads til 2 voksne og 2 børn, samt en mindre kano med plads til 2 voksne og et barn. Kontakt Dalhus kanoudlejning i Struer og kombiner din Feriepartner sommerhusferie med en hyggelig kanotur i skøn natur. Priser fra 50 kr. pr. time inkl. redningsveste.
Dalhus Kanoudlejning
Præstevej 3
7600 Struer
Telefon: (+45) 97861009
Booking af kanotur på Storå
Du kan også kombinere din sommerhustur med en længere kanotur på Storå. Storå er næsten 100 kilometer lang fra Herning gennem Holstebro og op til Nissum Fjord. Forestil dig en dag på Storå og efterfølgende afslapning foran grillen i sommerhuset. Det bliver helt sikkert en ren vinder hos familien.
Det er tilladt at sejle i kano på Storå fra d. 15. juni til d. 31. oktober mellem kl. 8.00-20.00. Én kano har plads til to voksne og et barn under 10 år. Bemærk at hunde ikke må medtages i kanoen.
Du kan booke din kanotur på Storå via Holstebro Turistbureau (tlf. 96117940). Priser fra 400 kr/pr. dag.